Om os

vi elsker dansk design

Siden 2020

Jeg har længe brændt for dansk design; den følelse, det giver, at have noget lækkert, hvor jeg er sikker på at kvaliteten er i top og hvor der er tænkt over tingene, ned i mindste detalje.

Men som privatperson, kan det være svært at gennemskue, hvad der er hvad, om det nu også er godt, eller det bare er et kendt navn. 

I 2020 valgte jeg derfor at lancere shop MIDT I, i forbindelse med magasinet MIDT I, for netop at tilbyde et bredt spænd af produkter, til den kvalitetsbevidste kvinde. 

Siden dengang er shoppen vokset, og mit lille team og jeg, ønsker at kunne udvide endnu mere, så vi kan tilbyde endnu flere gode, gedigne produkter, på en og samme shop.

Bettina Ilkær

Indehaver

kun det bedste er godt nok

Lokalt, dansk design

Vores produkter og brands er specialudvalgte. Det vil sige, at vi har kigget producenterne efter, i forhold til en række kvalitetsstempler:

  • Den generelle kvalitet, materiale og udformning
  • produktion, miljøbevidsthed og pris

Vi er hele tiden på udkig efter nye, spændende brands og produkter, som vi kan stå inde for, så du kan blive præsenteret for nyt og lækkert, design. Du vil ikke kunne finde de store brands her, men derimod mindre danske designere og vi kan forsikre dig om, at du vil få et produkt, du kan nyde mange år frem.

Fuld tilfredshed

Når du handler på Magasinet MIDT I shoppen, kan du være 100% sikker på dansk kvalitet, lang holdbarhed og dansk design. Det er de ting vi vægter højest.

Skulle du, mod forventning, være utilfreds med dit produkt, så kontakt os endelig, så finder vi sammen en løsning.

størrelsesforhold på ørestik
Guldring med krystal miljø
Mood læsebrile model

Danske designere

Vores filosofi bygger på det gedigne, danske design. Derfor har vi valgt at forhandle designere, der lægger sjæl i deres produkter. Alle vores brands har det til fælles, at de opfylder vores standarder om god kvalitet og godt håndværk. Vi forhandler primært små brands – så kan du få noget helt unikt, som holder!

Vi forhandler smykker fra By Gabay, Grube Graphics og DANSK Copenhagen. Samtidig har vi også læsebriller og solbriller fra Have A Look.  Læs mere om de forskellige brands, ved at bladre igennem fanerne herunder.

Have A Look

Briller, læsebriller og solbriller behøver ikke være en dyr fornøjelse, eller noget skrammel, som går i stykker inden ugen er omme. 

Bag Have A Look står to danske kvindelige designere, som gør en dyd ud af at lave moderigtige, friske brilledesigns, som passer til enhver stil, men uden at koste en formue. Stellene er solide og kan holde til det meste, så vi kan garantere at du får et par briller, du bliver glad for i lang tid. 

Alle brillestel har det til fælles, at de er sprøjtestøbt i plasttypen polykarbonat, som er yderst stærkt og slagfast. Alle stel har også behagelige flexstænger, der modvirker knæk og vrid. Brilleglassene er fremstillet i akryl, hvilket giver et let, tyndt og fint udtryk – selv ved de højere styrker. De dele, som nu engang er i metal, er naturligvis nikkelfri.

Selvom brillerne hovedsageligt er i plastik, så er de produceret med etisk ansvarlighed og respekt for miljøet. Brillerne fremstilles i Taiwan, hos en lokal familieejet virksomhed, hvor arbejdsforholdene er i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne.

By Gabay

ByGabay blev stiftet af den danske smykkedesigner, Lene Gabay i 2011. Hele smykkeuniverset bærer præg af gedigent dansk håndværk, med inspiration hentet fra den fynske natur, arkitektur og livets magi. Selvom smykkerne har mange inspirationskilder, udstråler de en klassisk, nordisk minimalisme. 

I dag er ByGabay en fynsk familievirksomhed, så alle kan bidrage med hver deres kreative evner og spidskompetencer. 

Her hos MIDT I, er vi betaget af den elegance og lethed, som smykkerne er designet med, og vi er stolte af at kunne forhandle smykker, der er sprunget ud af det fynske landskab.

DANSK Copenhagen

DANSKCopenhagen er en familieejet dansk virksomhed, som sætter kvalitet i højsædet, men samtidig har den indstilling, at alle skal have mulighed for at føle sig eksklusive og sofistikerede uden at det behøver at koste en formue. Alle ørestikkerne er lavet af kirurgisk stål, så du er sikret mod allergi. Alle smykker er belagt med 14 karat guld, sølv eller rhodium, mange med flotte farvede krystaller eller ægte ferskvandsperler. Du kan vælge mellem bløde former, lag-på-lag, eller bankede overflader. 

Grube Graphics

Søstrene, Maria og Stina Grube, har begge en kreativ baggrund, både inden for kunst, grafik og design. De to søskende er drevet af, at sætte fokus på bæredygtigheden i modeindustrien, for selvom det er små ting, de laver, har det stor betydning for miljøet. 

Deres ørestikker er derfor gennemtænkt, med miljøvenligheden i hovedsædet. Træet er FSC mærket og alt pynt, både lak, bejdse, lim og glimmer, er bionedbrydeligt. Det giver ørestikker der er ansvarlige fra vugge til grav, og ikke skader naturen. Alle smykkerne fra Grube Graphics er håndlavede, så der kan forekomme små forskelligheder på de enkelte produkter – men det er en del af charmen! 

Selve ørestikkerne er lavet i Eco-silver, som har samme egenskaber, som standard sterling sølv, men består af 100% genanvendt sølv. Alle øreringene er derfor uden allergifremkaldende stoffer.