Sølv eller Guld?

Stilguide

Står du ofte og undrer dig over, om du egentlig ser bedst ud i sølv- eller guldsmykker? Eller om der overhovedet er en forskel mellem de to for dig? Det er selvfølgelig altid bedst, simpelthen at vælge de smykker du er gladest for at gå med, men nogle gange kan det være rart med lidt retningslinjer til at indsnævre mulighederne. Her er lidt tips til, hvordan du du finder ud af, om du er mest til guld eller sølv. 

Varme og kolde toner

En klar indikation af, om guld eller sølv er bedst til dig, er, hvilken tone din hud har. Altså ikke din hudfarve, men dens undertone. Man siger at nogle mennesker har varme undertoner og at andre har kolde. Ideen bag denne opdeling er, at varme undertoner ser bedst ud med varme farver og gyldne smykker, mens kolde undertoner ser bedre ud med kolde farver og sølv- eller platinsmykker. Du har måske allerede en god idé om, hvilken kategori du hører i. Det er jo også en vigtig tin at vide, når du køber makeup eller beslutter hvilker farver, der klæder dig bedst. Hvis du ikke er helt sikker, så kan du let finde ud af det, ved at studere indersiden af dig håndled.

Se på årerne, som skinner gennem din hud der. Sørg for at gøre det i godt lys, helst dagslys. Hvis dine årer ser lidt grønne ud, så har din hud varme undertoner. Det vil klæde dig rigtig godt med guldsmykker. 

Tilbud

Hvis dine årer derimod ser blå eller lilla ud, så har din hud kolde undertoner. Så vil sølvsmykker klæde dig rigtig godt.

Helt neutralt

Det kan også være, at du faktisk ikke helt kan bedømme det, og ser både grønne og blå toner. Så er du måske et af de mennesker, der har en neutral undertone. Sandheden er, at mange af os nok har neutrale hudtoner eller nærmere befinder os på et spektrum af undertoner. Tanken bag varme og kolde undertoner er, at vi ofte er skabt i ét farveskema, så en varm hudtone vil ofte findes sammen med varm brunt eller gyldent hår og brune øjne, og kolde undertoner sammen med mørkt eller blond hår og blå eller grønne øjne. Det er dog blot en styling metode og ikke en eksakt videnskab.

Måske har du kolde undertoner, men bliver alligevel flot solbrændt om sommeren, så du har en varm glød halvdelen af året. Måske har din hud varme undertoner, men dit hår er blevet flot gråt med alderen, og fremhæves dejligt med sølvsmykker. Du kan bruge denne metode i lige i det omfang, som den er en hjælp for dig. Nogle elsker jo også kontrasten mellem det varme og det kolde look. Sølv ser jo fantastisk markant ud på en solbrændt hud, mens guld virkelig kan fremhæve de smukke farvenuancer i de grå hår. 

 

Retningslinjer, ikke begrænsninger

At tænke på varme og kolde undertoner skal blot være en hjælp og ikke en begrænsning. Denne metode kan være en hjælp, hvis du står og skal købe nye smykker, så du ikke ender med en række fejlkøb, som du slet ikke kan lide at bruge. Du skal dog ikke sen den som en strikt regel, som skal afholde dig fra at gå med dine yndlingssmykker. Det vigtigste er, at du synes dine smykker er fede, og at de matcher den stil, du går efter.